Sofahygge
Her 3. søndag i advent havde vi gæster. Det var vores venner fra vuggestuegruppen, som kom. Selvom vores børn er store, så har vi altid holdt fast i hinanden, siden dengang vores børn gik i vuggestue. Det er lidt sjovt. Vi har kendt hinanden i ca. 25 år nu.
Hygge
Det var en rigtig hyggelig søndag. De kom ved 11-tiden om formiddagen og havde alle sammen medbragt et eller andet lækkert til frokosten. De havde også medbragt forskellige ting til at lave julepynt med. Glans- og silkepapir, stjernestrimler, glimmer, lim og sakse. Tanken var, at vi efter frokosten ville sætte os og lave julepynt til vores juletræ.
Det blev en rigtig hyggelig dag. Nogle af vennerne havde taget deres – nu – store børn med. Det er altid sjovt at se deres børn. Vi følger ligesom med i hinandens familiers udvikling. Et af børnene, som kom, er ved at læse til læge, og blev naturligvis udpeget til at være førstehjælpsmand, hvis vi nu kom til at klippe eller skære os i en finger. Et andet af børnene blev udnævnt til udskænker. Han arbejder som barista i en bar inde i København city.
Hjørnesofa er bare bedst
Vi nød en god frokost, gik en dejlig tur i området, hvor vi bor, og satte os derefter til at klippe julepynt. Nogle blev siddende i køkkenet. Andre satte sig ind i vores hjørnesofa. De fik gang i kreativiteten, limen og saksene. Snak, latter, sladder og god karma. Sådan skal det bare være.
På et tidspunkt kom min datter forbi. Hun er 23 år gammel. Læser etnologi på universitetet og begyndte at fortælle os forskellige historier om juletraditionernes udvikling. Det var ret spændende at høre om. Juletid. Festtid. Lyset kommer.
Min husbond kom hele tiden ud i køkkenet for at høre med. Han er så stolt af hende. ”Kommer du ikke ind i stuen til os, og fortæller os om juletraditioner også?” Hun rejste sig fra køkkenbordet og gik derind. Jeg kunne høre, at de grinte højt og skålede med gløggen, jeg havde lavet til os. Jeg gik ind i stuen og så dem alle sammen sidde der i hjørnesofaen med halvfyldte gløgg-glas, halvt flettede julehjerter, glimmerbelagte stjerneudklip og hygge sig. Kan det være bedre? Tror jeg ikke.
Efter ca. 3 timers snak og juleklip var det dog på tide, at gæsterne tog hjem. En ny uge startede i mandags. Og alle skulle op på arbejde. Den sidste uge inden juleferien. Vi knuste hilste farvel og var tilfredse.
En veninde blev tilbage og hjalp med at rydde op i køkkenet, inden hun gik hjem.
Derefter tog vi fat på at få støvsuget og gjort rent i stuen. Stearin, der var dryppet ned på bordet derinde, blev fjernet, vi fik samlet forskellige, små stykker papir, der var faldet på gulvet op, vi fik luftet ud, og banket vores hjørnesofas hynder godt op. Klar til en ny uge dagen efter.
Alt i alt, en vidunderlig dag med gode venner og bekendte. En super optakt til julen. Nu skal vi bare igennem denne uge, og så er det ferie og jul.