Det var nu nemmere, den gang vi havde Mozart, bemærkede min kone, for da handlede det bare om at finde ud af, hvilken slags kattemad, han bedst kunne lide. Og det havde hun da bestemt ret i, for mon ikke det er sådan for de fleste, at de vælger foder til deres kat ud fra, hvad katten gider at æde. Når det handler om en kat, går de fleste af os nok ikke så meget op i ernæringsrigtighed og den slags, for katten skal såmænd nok klare sig, bare den får noget at spise, som den kan lide.

Nu har vi ikke Mozart mere, for han blev så gammel og affældig, at vi var nødt til at lade dyrlæge aflive ham. Efterfølgende fandt vi hurtigt ud af, at vi savnede at have et dyr i familien, og efter lidt snakken frem og tilbage valgte vi at anskaffe os en hundehvalp.

I den forbindelse gav jeg efter for min kones bastante krav om, at det skulle være en hunhund. Selv ville jeg have foretrukket en hanhund, men ret beset betyder kønnet ikke så meget for mig, så jeg valgte at lade min kone bestemme.

Så nu har vi Wilma, som vi har navngivet hende, fordi hun mindede os lidt om Wilma fra den gode, gamle tegnefilm Flintstones, som vi begge fulgte ivrigt med i hver lørdag i fjernsynet, da vi var børn.

Da vi havde fået Wilma, kørte jeg til dyrlæge med hende, fordi vi gerne ville have tjekket, at hun var sund og rask. Det var hun heldigvis, og dyrlægen roste hende faktisk for at være et fremragende eksemplar af racen.

Jeg bad om gode råd med hensyn til hendes kost, og dyrlægen anbefalede, at vi indtil omkring otte måneders alderen gav hende noget specielt hvalpefoder, fordi det ifølge ham ville gavne hendes fysiske vækst.

Når hun så er blevet mere end otte måneder gammel, kan I begynde at blande det hvalpefoder med almindeligt hundefoder af et anerkendt mærke, anbefalede dyrlægen og understregede, at vi så gradvist kunne nedsætte mængden af hvalpefoder, indtil hun får rent hundefoder.

Egentlig vil jeg ikke blande mig i, hvilket fabrikat foder, I vil give hende, sagde dyrlægen, men hold jer væk fra det helt billige foder, man kan købe i supermarkederne, for den type foder indeholde normalt aldrig de stoffer, som sådan en hund har brug for.

Overordnet set vil det være en god ide med en hund af den race, at I går efter noget kornfrit hundefoder, for nogle hunde af den race kan have en tendens til at udvikle glutenallergi, så det kan I lige så godt forebygge, anbefalede dyrlægen.

Så Wilma fik selvfølgelig noget hvalpefoder af god kvalitet, og nu, da hun er blevet næsten et år gammel, er hun helt færdig med hvalpefoderet, og som den faste bestanddel af kosten får hun noget kronfrit tørfoder fra Fromm Family, som er et af de mærker, vores dyrlæge anbefaler. Og så er det bestemt en fordel, at Wilma selv synes, det er meget velsmagende.