For et par måneder siden fik jeg ny nabo, idet der kom en ny beboer i lejligheden lige ved siden af min. Tilfældigvis havde jeg en fridag den dag, da min nye nabo, Leif, flyttede ind, og jeg sad ude i vores hyggelige gårdhave og hyggede mig med en bog og en kop kaffe, mens jeg betragtede Leif og et par af hans venner, mens de slæbte møbler ind i lejligheden, der til held for dem ligger i stueplanet.

På et tidspunkt kom Leif over til mig og hilste på, og jeg fortalte ham, at vi nu var naboer. Han spurgte, om jeg vidste, hvilket af de mange depotrum i kælderen, der var hans, så jeg rejste mig og gik med ham ned i kælderen for at udpege rummet for ham.

Lidt efter kunne jeg se, at han bar en hel del forskelligt dykkerudstyr ned i kælderen, så jeg måtte jo gå ud fra, at han dyrker dykning under en eller anden form. Det fik jeg da også bekræftet allerede den følgende weekend, da vi faldt i snak ude i gårdhaven og satte os med en kold pilsner, som jeg bød ham på.

Jeg spurgte lidt nysgerrigt til det med dykkerudstyret, for jeg har aldrig selv stiftet bekendtskab med dykning, som jeg ellers nok synes kunne være spændende at prøve. Leif fortalte, at han faktisk havde en uddannelse som erhvervsdykker, men den brugte han reelt ikke mere, hvorimod han var fortsat med at dykke på fritidsbasis.

Han fortalte ret underholdende om, hvordan han ofte tog til stranden med sit dykkerudstyr for at dyrke uv jagt, som han kaldte det. Da jeg kiggede spørgende på ham, fik jeg forklaringen om, at det bestemt ikke havde noget med ultraviolette stråler at gøre, men at det bare er dykkeres forkortelse for undervandsjagt. Så blev jeg så meget klogere. Du kan se meget mere om UV jagt her.

Leif fortalte, at det efterhånden var blevet sjældnere og sjældnere, at han tog ud at dykke, for dels havde han temmelig meget arbejde i det lille firma indenfor servicebranchen, han selv havde startet, dels var det, som om hans interesse for at dykke efterhånden var kølnet noget.

Så nu er det faktisk udelukkende om sommeren, at jeg en gang imellem tager på undervandsjagt, for hvis det er udenfor den varme årstid, er jeg nødt til at have min våddragt på, og den er forbandet besværlig at få både på og af, så det gider jeg faktisk ikke mere, fortalte Leif.

Siden har Leif og jeg sludret sammen en hel del gange, og han virker som en rigtig hyggelig fyr og er i hvert fald en god nabo at have. Derfor takkede jeg også ja, da han i sidste weekend spurgte, om jeg ville med til stranden, for nu havde han lyst til at forsøge at få ram på en eller anden fisk.

Jeg tænkte straks på en fiskestang, men det viste sig nu hurtigt, at Leif havde andre planer, for han medbragte både snorkel, svømmefødder og en harpun, som det også lykkedes ham at fange en fisk med.