Isolering hjælper
Ja, nu har vi så lært det: Vi skal sørge for at isolere vores bolig godt. Ellers fryser vi. Vi har lige mærket det her i de sidste dage. Januar kom med kulde og sne. Og jo, fygesne er trængt ind på loftet. Så der skovles ud deroppefra. Det skal gå hurtigt, ellers smelter sneen – og fugten bliver til skader i loftets konstruktion. Du står deroppe. Lige nu skinner solen. Det er dog hundekoldt. Men med sweater og skovl i hånden, så går det helt ok med at få fygesneen fjernet.
Fygesne på loftet
Du forsøger at forstå, hvordan sneen er kommet ind. Har det noget at gøre med ventilationen her på loftet? Du kigger på loftskonstruktionen. Forstår ikke så meget. Du er ikke arkitekt. Faktisk har du ingen relation til byggebranchen overhovedet. Så hvordan skal du vide det? Du kan dog se, at du skal have en ekspert på besøg, så I kan afdække, hvordan der skal isoleres heroppe på loftet. Du har hørt at loftsisolering er ret dyrt. Men det er en udgift, som du gerne vil påtage dig.
Lavere varmeregning
Der er flere grunde: Isolering af loft betyder lavere varmeregning, fordi huset bliver bedre til at holde på varmen. Men din logiske sans fortæller dig også noget andet. Det var en tanke, der opstod, fordi du ved et tilfælde læste om hulmursisolering her, som kunne bruges som et slags skjold imod ekstrem varme.
Din tanke er i samme bane: God loftsisolering må betyde, at du også kan spare på strømmen, når du vil køle huset ned om sommeren. De sidste par år har der jo været ekstremt varmt, så I måtte anvende den der A/C. Og den sluger strøm. En varmepumpe har I endnu ikke fået råd til at investere i – og spørgsmålet er faktisk, om I overhovedet skal have en varmepumpe. Der er jo ryster fremme, som siger, at det kan være en helt forkert investering.
Store forbedringer også på indeklima
Din tanke er derfor, at du ikke kun sparer penge på varmen. Du sparer også penge til elektricitet om sommeren. Dobbelt gevinst? Måske ikke helt. Men helt sikkert en god tanke. Og du kan jo supplere din positive tanke med, at du ved, at, når du sørger for god isolering af hulmure og på loftet, så stiger dit hus i værdi. Ja, det er da også værd at tænke på, hvis du på et senere tidspunkt virkeligt vil investere i en varmepumpe og derfor må optage et lån i banken.
Du må hellere vende tilbage til dit arbejde på loftet. Og så må du altså få skrevet ind i din kalender, at du skal ringe til en energiekspert og få ham til at komme og kigge på jeres loftsisolering. Du har brug for råd og vejledning lige nu. Du kan drømme om alle pengene, du sparer, senere. Se nu, at få sat projektet med god isolering af loftet i gang, så du ikke skal gå og bekymre dig om eventuelle fugtskader i tagkonstruktionen. Hvis du ikke gør det nu, så kan det være for sent og udgifterne bliver uoverskuelige.