Det var en tankevækkende snak, jeg her i eftermiddags havde med en af mine gamle klassekammerater, som jeg tilfældigt møder sådan cirka en gang om året. Henning har sit eget lille vognmandsfirma, og han har en fast kontrakt med en af de store pakkedistributører på markedet, så han fordriver tiden med at køre rundt i sin store kassevogn og levere pakker til både private modtagere og forskellige virksomheder.

Da jeg opdagede, at det var Henning, der kom med en pakke med noget tøj, som min kone havde bestilt i en netbutik, inviterede jeg ham ind på en kop kaffe, og det havde han for en gangs skyld tid til.

Transport af luft

Mens vi sad og sludrede, kom snakken ind på et emne, der tilsyneladende har optaget Henning i længere tid. Han spurgte mig, om jeg er klar over, hvor meget tom luft, han rent faktisk kører rundt med i sin kassevogn hver dag. Jeg så nok lidt spørgende ud, og så forklarede han mig, at langt de fleste netbutikker gør alt for lidt ud af at tilpasse deres emballage til den vare, der skal sendes ud til kunderne.

Prøve en gang at pakke dine kones nyindkøb ud og se, hvor meget tøjet egentlig fylder i forhold til den store papkasse, jeg lige har båret ind til dig, foreslog han. Det gjorde jeg, og det viste sig, at netop min kones pakke var et godt eksempel på det, Henning mente, for tøjet fyldte ikke en gang halvdelen af rumindholdet i papkassen.

Henning fortalte om mange andre pakker, hvor afsenderen anvender enorme mængder af bobleplast i en alt for stor papkasse, hvis der for eksempel sendes en vare, der ikke så godt tåler at blive kastet rundt inde i kassen. I den slags tilfælde ville det jo være mere smart at vælge en kasse i en størrelse, der nogenlunde matcher varen.

Jeg kunne godt genkende det, han fortalte om, for jeg kom i tanker om, at jeg for nogle måneder siden i en netbutik havde købt et bestemt kosttilskud, som jeg havde fået anbefalet. Tabletterne var i et almindeligt pilleglas, og så havde netbutikken emballeret glasset i et paprør, der var noget i retning af fire gange så langt, som det var nødvendigt for at rumme pilleglasset. Selve glasset var så fikseret inde i røret ved, at der var proppet til med bobleplast i begge ender.

I virkeligheden er der jo tale om et gevaldigt ressourcespild, fremhævede Henning. For det første bruger man mere materiale til emballagen en nødvendigt, og for det andet kunne jeg jo have langt flere pakker med i bilen, hvis de hver især var en del mindre.

Og helt galt med ressourcespild bliver det i perioden op til jul, fortsatte Henning, for i den periode vælger mange netbutikken at pakke deres papkasser med varer ind i almindeligt gavepapir, for at det skal se festligt ud. Problemet er bare, at sådan noget gavepapir i langt de fleste tilfælde bliver flået mere eller mindre i stykker under transporten, og så skal modtageren til at pakke julegaverne ind igen.